Refurb A/S solgt til Egiss Group

Refurb er blevet solgt til Egiss, der er et af verdens førende IT-logistik selskaber.

Den Sociale Kapitalfond ejer 48% af Refurb, der opkøber, renoverer og opgraderer brugt IT-udstyr. 20% af de ansatte er udsatte borgere.
Nyhed

Refurb er blevet solgt til Egiss, der er et af verdens førende IT-logistik selskaber.

Den Sociale Kapitalfond Invest blev i januar 2020 medejer af Refurb, som med base i Hornslet er en frontløber inden for opkøb, datasletning, renovering (refurbishment) og salg af brugt IT-udstyr med forretning i Danmark, Norge og Sverige. Det giver stor miljømæssig værdi, og samtidig er Refurb en meget socialt ansvarlig virksomhed, hvor ca. 25% af de 55 medarbejdere i 2022 kommer fra kanten af arbejdsmarkedet.

Refurb har de senere år gennemgået en markant strategisk udvikling, hvor selskabet bl.a. har udvidet sine sourcingkanaler, øget sin produktivitet, udviklet sine salgskanaler og opdateret sin ESG-rapportering. Efter at have været påvirket negativt af corona-epidemien opnåede Refurb i 2021 sit hidtil bedste resultat samtidig med at antallet af medarbejdere ”fra kanten” er steget.

Egiss har bl.a. efterspurgt den ITAD (IT Asset Disposal) profil og ESG-kompetence, Refurb står for, og er et stærkt match på den videre vækstrejse med store synergieffekter og spændende internationale perspektiver. Refurb fortsætter med samme ledelse som hidtil som selvstændig virksomhed i Egiss Group.

I Den Sociale Kapitalfond Invest takker vi for et rigtigt godt samarbejde og glæder os til at følge med i udviklingen fremover.

Læs mere i pressemeddelelsen her: Pressemeddelelse